Hvorfor træbriketter er bedre end brænde

hvorfor træbriketter er et bedre valg af brænde til opvarmning af dit hjemNår du her til vinter skal have varmet dit hus op, skal det så være med træbriketter eller med almindeligt brænde? Nogle syntes måske det er mere hyggeligt med rigtigt træ i sin pejs, fremfor de gule eller brune briketter, men hvad kan faktisk bedst betale sig at fyre op med? Det ser vi lidt nærmere på her på appsogelbiler.dk.

Når man tænder op i sin brændeovn eller pejse, så afgiver ilden en hvis mængde varme. Denne varme kaldes også brændværdi og er et tal for hvor meget energi du får ud af at fyre med en bestemt type brændsel. Wikipedia definere det mere præcist som “den varme, der frigøres ved fuldstændig forbrænding af en enhed af et brændbart stof”.
For træ er det dog lidt anderledes da alle træsorter har cirka samme brændværdi, hvis man måler per kg, da et kilo bøg, afgiver cirka samme mængde varme, som et kilo birk eller ask. Grunden til at alle træsorter så ikke er lige gode at fyre op med, er at der er stor forskel i vægten på træet. F.eks. vejer en palle med Ask noget mindre, end en palle med bøgebrænde. Og da det meste træ sælges efter rummål, vælger man i stedet at angive brændværdien for træ som det det kg tørstof, der er i en kubikmeter.

Ser vi nærmere på de forskellige typer af træ, får vi disse her tal:
Bøg – 580
Eg og ask – 570
Elm – 565
Birk – 540
Ahorn – 500
Bjergfyr – 490
Pil – 460
El – 440
Skovfyr og lærk – 430
Lind – 420
Gran og poppel – 370

Her kan vi se, at bøg giver næsten dobbelt så meget varme som gran, men hvordan måler de sig med træbriketter eller træpiller for den sags skyld?
Briketter – 670
Træpiller – 660

Som vi kan se, så har træpiller og træbriketter faktisk en bedre brændværdi end Bøg og Eg. Grunden til dette er at de ofte indeholder mindre vand end f.eks. rene trætyper, men også at de er komprimeret mere tæt end rent træ. Der er altid lidt mellemrum, luftlommer osv. i træet, det er der ikke i briketter og træpiller.

Hvad der bedst kan betale sig at fyre op med, afhænger helt af prisen. Finder man en palle med bøg til 2000 kroner, og kan man samme sted få en palle med skovfyr til 1700 kroner, så får du betydeligt mere varme for pengene ved at købe bøgen. Dette er selvfølgelig baseret på at begge typer af træ har cirka samme vandindhold. Kan du samtidigt få en palle træbriketter der til 2.100 kroner, så er det briketterne som giver mest varme for pengene, men kostede de derimod 2.500 kroner, så er det bøgen.
Som du kan se er det ikke altid lige til at se sige hvad det bedst kan betale sig at fyre op med, men da prisen på briketter ofte ligger under prisen på ovntørret bøgebrænde, så er træbriketter i langt det fleste tilfælde, bedre end brænde og derfor det bedste produkt til at varme sit hjem op med.

Dog ændre disse faktorer sig ofte alt efter hvad der lige er på tilbud. Finder du derfor et rigtigt godt tilbud på brænde, så kan det sagtens betyde at du får mest for pengene ved at benytte dette tilbud og købe det billige brænde. Sørg dog altid for at tjekke om brændet er tørt nok til at benytte direkte, eller om du skal lade det ligge nogle uger og tørre helt op, inden du kan benytte det.

Kilder:
Kvalibraende.dk
kvalibrænde – info om træbriketter og træpiller

Weebly.com (engelsk)
Information om Briketter